DILEMMASPIL

DILEMMASPILLET


Introduktion til dilemmaspillet


Dilemmaspillet er tre livsfortællinger om de valg, de udvalgte mennesker stod overfor i forbindelse med udvandringen til Amerika. I spillet bliver man medskaber af fortællingen i forskellige retninger gennem forskellige valg. Alle valg har konsekvenser...

Spil 1: Forhistorien - Nils og Johanne


Nils Nielsen (23) er søn af husmand Gregers Nielsen. Han bor i landsbyen Helberskov lidt syd for Randers. Han har et godt øje til Johanne (21), der er gårdmandsdatter, men hendes forældre vil ikke have, at hun gifter sig med Nils, som derfor forsøger at få sin egen jord.

Han arbejder for herremanden, som tugter ham hårdt. Han bor i et lille hummer i stalden, hvor der er frost på væggen om vinteren. Han er mellemste søn i en søskendeflok på 11. Og hans far og mor slider selv hårdt for at klare dagen og vejen.
START SPIL 1

Spil 2: Jørgen Strange 14 år


Allerede som tiårig bliver Jørgen i 1862 sendt ud og tjene på en fremmed gård 8 km fra sit hjem på Lolland. Han måtte hver dag gå den lange vej til arbejdet. Jørgen er yngste søn i en flok på ni. Forældrene er daglejere og til leje i et værelse hos en bonde. Gulvet er af ler, og er der kun et lille nordvendt vindue.

Faderen og moderen arbejder på gårdens jord, men er også nødt til at dyrke grøntsager, som de sælger på markedet om aftenen. Moderen spinder garn til gårdmandens kone. Men alligevel er der ikke mad nok til alle, så Jørgen bliver nødt til at arbejde hos bonden. Han skulle passe gæs, og fik i løn for en hel sommers arbejde uld til et par strømper og stof til et par bukser. Jørgen er nu 14 år og må flytte fra hjemmet.
START SPIL 2

Spil 3: Elisabeth Bondesen 19 år


Elisabeth bor i Jægerspris i året 1888. Hun er datter af en kaptajn, og hendes mor arbejder som hushjælp i byen. Elisabeth har en bror, der er udvandret til Amerika, hvor han bor i Idaho.

Elisabeths familie klarer sig godt, men Elisabeth har en udlængsel og er selvstændig, og det er ikke så godt for en ung kvinde, som man forventer gifter sig og passer mand, hjem og børn.

Faderen og moderen synes, at den ældste søn af indehaveren af byens bageri, Hans Toft, vil kunne blive en god mand for den lidt for selvstændige og næsvise unge pige, som gerne vil være fotograf.
START SPIL 3
Share by: