DE FEM FILM

DE FEM FILM


Introduktion til de fem undervisningsfilm


De fem korte undervisningsfilm bygger alle på tv-dokumentarserien “Rejsen til Amerika”.  De fem film er tematiseret og opgaver og aktiviteter knytter sig til dette tema. Ligesom tv-dokumentarserien handler de fem film om udvandring til Amerika i perioden mellem 1850 og 1920. På de 70 år udvandrede 350.000 danskere til Amerika – svarende til 10 procent af den danske befolkning. Tvunget af fattigdom drog de afsted. For nogle var det lykken, for langt de fleste hårdt slid. Men efterhånden satte danskerne spor på USA-kortet. Spor der den dag i dag fortæller historien om drømme, skuffelser og en ukuelig vilje til at skabe sig et bedre liv end det de havde i Danmark.

Flugten fra Danmark


FILM 1. I 1849 får Danmark sin grundlov, som skal gøre op med ufrihed og elendighed, men det blev kun hver 6. Dansker, den kom til gavn. Fattige landarbejdere kunne stadig ikke få lov til at eje jord, og uden jord havde man ikke stemmeret men blev fastholdt i en fattigdom, der satte gang i den store flugt til Amerika.
Opgaver til film 1

Rejsen over havet


FILM 2. Drømmen om Amerika, hvor det flyder med guld i gaderne, får tusindvis af danskere til at forlade Danmark, og trodse den farlige rejse over Atlanterhavet, hvor de fattige blev stuvet sammen som kvæg på bunden af skibenes 3. klasse. Mange døde desværre undervejs.
 
Opgaver til film 2

Drømmenes mål


FILM 3.  Når New Yorks skyskrabere dukkede op, jublede de rejsende, som havde nået deres drømmes mål. Men før rejsen kunne fortsætte, skulle udvandrerne isoleres og gennem sundhedstjek. Slap man gennem nåleøjet, gik rejsen videre med tog, hestevogn eller til fods ind i det forjættede land.
Opgaver til film 3

Livet i Amerika


FILM 4.  Det var et ekstremt hårdt liv, de første danske indvandrere kom til.  Med frygt for overfald af indianere, bjørne og klapperslanger, skulle den hårde præriejord forandres til frodige marker, som skulle brødføde den hastigt voksende amerikanske befolkning.

Opgaver til film 4

Frihed og fremtid


FILM 5.  De 350.000 danskere, der fra 1850 til 1920 indvandrede i Amerika, forsvandt ud i det gigantiske land og blev amerikanere, men der var også danskere, der var med til at præge udviklingen og satte sig varige spor, i industri, kunst og politik. Og selv den ærkeamerikanske burger er skabt af en dansk smed fra Farum.
Opgaver til film 5
Share by: